Hvad var herreklubben i motorcykelverdenen?

På moderne motorcykler, især sportscykler, spiller aerodynamik en vigtig rolle, og derfor er minimalistiske og elegante bagendekorationer en vigtig tilføjelse, der får din cykels bagende til at se mindre klodset ud, samtidig med at alt det vigtige bevares.

Aerodynamik var en vigtig del af det, der udviklede sig til et intenst kapløb mellem mange af de store motorcykelproducenter for at skabe den hurtigste serieproducerede motorcykel, der var muligt, en udvikling, der kunne spores helt tilbage til 1894 Hildebrand & Wolfmuller.

Selvom der i vid udstrækning var tale om en ubrudt konkurrence mellem forskellige producenter i næsten et århundrede, var der i slutningen af 1990'erne flere serieproducerede motorcykler, der var tæt på 200 mph (321 km/t).

Efter 1996-modellen Honda CBR1100XX Super Blackbird nåede 180 mph (289 km/t), og det virkede som om, at sportscyklerne havde nået deres ydeevnegrænse, men den overbevisning blev knust med både figurativ og bogstavelig alarmtid.

Første generation Suzuki Hayabusa nåede en topfart på 194 mph (312 km/t) og knuste den tidligere rekord med over 10 mph på blot tre år. Rygtet fra Kawasaki var, at deres Ninja ZX-12R endda kunne nå 200 mph og dermed bryde en barriere, som man mente var umulig at overskride.

Dette førte til det, der kun kan beskrives som panik blandt producenter og myndigheder, da der blev stillet krav om at forbyde importen af hurtige motorcykler i tilfælde af, at kørere forsøgte at bryde loven ved at køre dem på motorveje og landeveje i stedet for at holde sig til banen.

For at undgå dette indgik de førende producenter en våbenhvile, som senere blev kendt som Gentleman’s Agreement, for at begrænse topfarten på serieproducerede motorcykler til enten 186 mph (299,3 km/t) eller 300 km/t (186,4 mph), afhængigt af, hvilken rapport man troede på.

Denne branchens skelsættende våbenhvile holdt i cirka otte år, før den italienske producent MV Agusta offentligt hævdede, at F4 R312 kunne nå 194 mph, samme fart som Hayabusa, selvom uafhængige tests ikke kunne matche denne fart.

Uanset hvad var MVs påstand om, at der var en ”national nødvendighed” at bygge de hurtigste motorcykler, der var muligt, en tilstrækkelig erklæring om formål, da BMW i 2010, Ducati i 2013 og Kawasaki i 2014 angiveligt også havde brudt aftalen.